HOVEDBÅREN OPTIK – DISTANCE
Optik til lange distancer
Der er en række måder at forbedre afstandssynet på.
Her fokuserer vi på hjælpemidler med forstørrelse, monteret i brillestel.
Forstørrelse varierer fra hjælpemiddel til hjælpemiddel, hvor forstørrelsen er afhængig af dit formål og behov. Der er forskel på om du har behov for et hjælpemiddel til at se vejskilte eller se tv. Tal med din optiker om, hvad der vil passe dit behov bedst.
En almindelig misforståelse er “jo større forstørrelse jo bedre”, f.eks. et teleskopsystem med 10x er automatisk bedre end et med 5x. Dette kan være tilfældet for en person i en bestemt situation, men det er ikke altid tilfældet. Normalt reducerer du synsfeltet, når du øger forstørrelsen, hvilket gør det vanskeligere at bruge produktet. Det er ofte bedre at bruge så lidt forstørrelse som muligt. Der er mange grunde til ikke at “overdimensionere”:
- Jo større forstørrelse, jo mindre synsfelt. Mindre synsfelter kan gøre det vanskeligt at orientere sig og gøre det umuligt at se hele tv-skærmen eller hele sætningerne under læsning.
- Jo større forstørrelse, jo tungere enhed. Mere forstørrelse kræver tykkere linse.
- I de fleste tilfælde er det bedre at forkorte afstanden og kombinere den med en forstørrelsesenhed eller optik, der giver et klart billede. Med halv afstand til et objekt er retinal billedet dobbelt så stort. For eksempel i stedet for at have et 4x forstørrelsessystem til at se tv på 4 m, er det en bedre løsning at have en 2x forstørrelse og forkorte afstanden til 2 m. Nethindebilledet er det samme, men bedre billedkvalitet og lettere at anvende.